Generalforsamling 2011
Vi finder det urimeligt, at en chauffør får en bøde på 3000 kr. og hans vognmand en bøde på 6000 kr., fordi køretiden blev 10 minutter længere end de tilladte fire en halv time, før chaufføren nåede hen til en rasteplads. « sagde Per Rasmussen i sin beretning på foreningens generalforsamling.
“Vi skal have lagt en buffer ind, så der bliver fornuft i tingene, og det bliver en herlig dag, når vi kan enes om at indføre en bagatelgrænse2, sagde transportminister Hans Christian Schmidt (V), da han var gæst på generalforsamlingen i Sydøstjyllands Vognmandsforening.
Der var således enighed mellem ministeren og formanden og dermed udsigt til mindre risiko for stress hos chaufførerne fremover.
På generalforsamlingen, der blev holdt i Vingstedcentret, blev Per Rasmussen genvalgt som formand, Jørgen Egeskov, Vamdrup – der også er formand for hovedorganisationen Dansk Transport og Logistik – blev sammen med Henrik Jessen, Fredericia, genvalgt til bestyrelsen, mens Morten Gade, Vejle, blev nyvalgt i stedet for Knud Jeppesen, Vejle, der ikke ønskede at fortsætte.