fbpx

Generalforsamling 2009

You Are Here: Home / Billedgalleri / Generalforsamling 2009

Generalforsamling 2009

Lørdag den 21.03.09 blev der afholdt generalforsamling i Sydøstjyllands Vognmandsforening, der indtil en gang sidste år hed Vejle Amts Vognmandsforening.
Generalforsamlingen var samtidig formandens første år som formand. Vognmand Per S. Rasmussen afløste sidste år DTLs formand Jørgen Egeskov Jensen på posten som formand for foreningen.

 Per Rasmussen sagde i sin beretning bl.a.:
– Det med at lave om på en forenings navn er en alvorlig sag, men vi mente i bestyrelsen at tiden var til lidt fornyelse og til samtidig at tage hul på en ny profilering af foreningen. Derfor har Sydstjyllands Vognmandsforening både fået udarbejdet en ny præsentationsbrochure og en ny hjemmeside, der kan findes under http://www.søv.dk. Begge de to nye tiltag skal anvendes i en hvervekampagne, som vil blive igangsat hen over foråret, sagde formanden.

Desuden er der også blevet etableret en SMS-service til fremsendelse af korte og hurtige informationer til medlemmerne.
Formand Per Rasmussen kom også ind på at 2008 var året, hvor DTL fik etableret egen arbejdsgiverforening, der er blevet solidt plantet i organisationsverdenen.

Læs: formandens beretning