Generalforsamling 2010
Står det til Sydøstjyllands Vognmandsforening skal det fremover være muligt for vognmandsvirksomheden at skilte med at man overholder dansk lovgivning.
Foreningen vil nemlig uddele gratis streamers til alle medlemmer, der lever op til sloganet: ”Her kører en dansk lastbil med en chauffør der får overenskomstmæssig løn”
Det sagde foreningen formand Per Rasmussen bl.a. i sin beretning på foreningens general-forsamling. Per Rasmussen indrømmede i samme åndedrag, at teksten er diskriminerende: ”Men vi ser så mange eksempler på udenlandske vognmænd, der ikke overholder landets lovgivning, ikke betaler danske vejafgifter og ikke behandler deres chauffører ordentligt. Samtidig har vi her i området indenfor kort tid oplevet 3F afsløre 2 grelle tilfælde af underbetaling, begået af danske vognmænd. Nu vil vi belønne dem, der har deres ting i orden i stedet for at de blot skal straffes ved at være udsat for konkurrence på ulige og ulovlige vilkår”. Generalforsamlingen genvalgte Per Rasmussen som formand og der var ligeledes genvalg til bestyrelsesmedlemmerne Niels Rasmussen, Tyrsted og Niels Erik Madsen, Horsens.